Om os








Om Entreprisefirmaet Thaysen

Hos Entreprisefirmaet Thaysen bruger vi ikke tid på tomme løfter og store armbevægelser – vi går op i godt håndværk, stærke løsninger og ordentlighed i det, vi laver. Det betyder, at vi forener solidt håndværk med skarp projektledelse og leverer gennemtænkte kvalitetsløsninger, hvor både faglighed og sund fornuft går hånd i hånd.


Vi ved, at de bedste resultater starter med en forståelse af vores kunders drømme og behov. Derfor lytter vi – også til det, der ligger bag. Det betyder, at vi ikke bare leverer det forventede – men ofte skaber løsninger, der er endnu bedre. Vi er ikke bange for at tage chancer og tænke ud af boksen, men vi lover aldrig mere, end vi kan holde - og det vi lover, det står vi på mål for.


Og det er nok også grunden til, at Entreprisefirmaet Thaysen er blevet en betroet samarbejdspartner for nogle af landets største erhvervskunder - og at de bliver ved med at vælge os!


Det handler nemlig ikke kun om at bygge - det handler om at bygge ordenligt. Vi sørger for, at tingene bliver gjort ordentligt fra starten, og vi følger projekterne tæt fra start til slut, så vi kan tage ansvar og træffe de rigtige beslutninger undervejs og løse udfordringer, før de bliver til problemer.


Vi driver en stærk entrepriseforretning og en dedikeret tømrerafdeling. Vores hold består derfor af ingeniører, konstruktører, byggeledere og tømrere, hvilket giver en unik kombination, hvor vi selv både regner opgaver, projekterer og bygger projekter.


Vores økonomiske fundament er solidt, og vi er ikke bange for at investere i fremtiden – både gennem lærlinge, medarbejderudvikling og ved altid at dygtiggøre os.


Vores erfaring spænder bredt – fra tømreropgaver med fokus på detaljen til store, komplekse totalentrepriser, hvor vi styrer hele processen. Vi bygger nyt, renoverer eksisterende og skaber funktionelle løsninger inden for detailhandel, industri og offentlige institutioner, og vi tager ansvar for hele processen – fra første skitse til endelig aflevering.


Vi arbejder, så du har lyst til at arbejde med os igen.

Det kan du forvente som kunde hos Entreprisefirmaet Thaysen

Reel rådgivning

Faglig og værdifuld sparring. Og vi tør sige fra, hvis du går overboard med dine forventninger.


Ordentlig gennemgang

Vi går projektoplæg utrolig grundigt igennem, så vi fanger fejl og ikke-gennemtænkte forhold.


Arbejdende formand i stedet for projektleder

Uanset om dit projekt er stort eller lille. Vores erfaring er, at det fungerer langt bedre.


Professionelt uddannede håndværkere

Så vi kan levere det (ekstra), du forventer af os.


Klar koordinering

Supereffektiv planlægning af tid og opgaver (også i forhold til andre håndværkere på projektet).


Pålidelig feedback

Vi holder dig underrettet om, hvordan det går.


Fleksibilitet

Skal det være færdigt mandag morgen, så er det færdigt mandag morgen. Vi arbejder på alle tider, hvis du får brug for hjælp ved løbske projekter og akutte problemer.


Ordentlighed!

Gennemført finish. Minimalt larm og forstyrrelse. Oprydning.


Energitilskud, sikkerhed og kvalitetssikring

Sikring af tilskud til energiforbedringer. Egen kvalitetshåndbog og kvalitetssikring på selve projektet. Alt lovgivningsmæssigt overholdes.